Nyt psykedelisk integrationsforløb på vej

"I rummer vores forskelligheder og giver os på en meget autentisk og varm måde mulighed for at tale om de ting, det betyder noget for os - vi deltagere bliver ret modige og åbner hjerterne og alt muligt hejs, når vi sidder hos jer. Og det er altså jeres fortjeneste at mennesker, der er fremmede for hinanden, tør gøre det. Tak!”
- Mikael, gruppedeltager i efteråret 2023

Efter nogle gode erfaringer med vores åbne Psykedelisk Integrationsgruppe i efteråret 2023, har vi nu valgt at starte et lukket forløb over 6 gange i det nye år.

Intentionen er at skabe et rum, hvor der kan opbygges en fortrolighed og kontinuitet i deltagernes integrationsproces.

Modsat vores nuværende åbne gruppe, vil denne gruppe afgrænses til max 7 deltagere, som i løbet af de 6 gange vil få mulighed for at dele og bevidne de indre oplevelser og refleksioner, som de psykedeliske rejser har åbnet op for. Med inddragelse af forskellige temaer og øvelser, ønsker vi at sætte rammen for at disse processer kan folde sig ud i en tryg og ikke-dømmende kontakt med hinanden, hvor vi kan inspireres af hinandens perspektiver og mod til at være med hvad end der dukker op.

Du kan læse mere om gruppen på vores facebook event og har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at række ud.

Varme hilsner,
Marie-Louise og Kate

Næste
Næste

Psykedeliske oplevelser- reflektioner om integration og fællesskaber