Psykedelisk Integrationsgruppe

Psykedelisk Integrationsgruppe

2023

Til dig der udforsker eller blot er nysgerrig på psykedeliske oplevelser og søger et trygt rum til at forberede og integrere sammen med andre.

Vi er inspireret af menneskehedens mangeårige praksisser verden over med at være i fællesskaber omkring de psykedeliske oplevelser og processer, og vi arbejder ud fra et harm reduction perspektiv. 

Psykedelisk Integrationsgruppe er et tiltag med formålet at skabe fællesskab omkring de psykedeliske oplevelser og blive inspireret til forskellige måder at integrere dem i vores levede hverdagsliv. Gruppen er åben for alle slags oplevelser, uanset om de har været positive, transformerende, svære, ubehagelige eller forvirrende. Man kan komme uden at dele og stadig være i fællesskabet i stilhed.

Hver gruppesession vil indeholde en velkomst og rammesætning samt introduktionsrunde af deltagerne. Herefter vil vi bringe en faciliteret øvelse ind, som kan være i form af en meditation, tegning, lytte til et stykke musik, bevægelse mm.. Til dette lader vi os inspirere af forskellige visdomstraditioner og terapiretninger, som kan give forskellige muligheder for integrationspraksisser i vores hverdagsliv. Efter øvelsen vil der være en åben deling med mulighed for efterfølgende at bevidne og dele refleksioner over hinandens fortællinger.

Psykedelisk Integrationsgruppe er udarbejdet i regi af Center for psykedelisk dannelse.

Det praktiske

Sessionerne foregår på følgende søndage fra kl. 11.15-13.45:

27. august

24. september

29. oktober

26. november

17. december

Adresse:  NOR: Hejrevej 30, 3. sal. 2400, København NV

Pris: Donations-baseret, da vi ønsker at imødekomme økonomisk diversitet. Man kan give donation på mobilpay efter gruppesessionen.

Der vil være kaffe, te og vand.

Sprog: dansk, med mindre nogle deltagere ikke er dansktalende, i så fald vil det være på engelsk.

Online booking: Begrænset antal pladser, reserver din billet her

Hvis der er fuldt booket den dag du ønsker at deltage, kan du skrives op på ventelisten ved at skrive til enten:

kate@nvpsykologerne.dk eller marielouise@nvpsykologerne.dk

Hvis du er forhindret i at møde op, aflys da venligst din reservation i god tid, så andre kan få muligheden for at deltage.


Bemærk at der ikke er tale om psykedelisk terapi og der uddeles ingen substanser. I gruppen ønsker vi ikke at opfordre til brug af psykedelika.